Scientologi Kirken Jylland

HVORDAN UNDERSTØTTES SCIENTOLOGI KIRKER ØKONOMISK?

Nogle religiøse samfund har et system med tiende. Andre - som Den Danske Folkekirke - betales over skatten. I Scientologi kirken giver medlemmerne bidrag for den auditering eller uddannelse, de ønsker at modtage. Disse bidrag fra scientologer er den vigtigste kilde til kirkens økonomiske understøttelse og de finansierer alle kirkens religiøse programmer og dens aktiviteter for social forbedring. Det kræves ikke, at scientologer skal betale tiende eller andre bidrag.


Scientologi kirken har ikke opsparet rigdomme og besiddelser gennem flere hundrede år som andre religioner - den må klare sig i overensstemmelse med økonomien i nutidens samfund. Når man tænker på omkostningerne ved auditering, som kræver trænede specialister, og de faste udgifter, der er forbundet med at opretholde kirkens lokaler, forstår man nødvendigheden af bidrag.


Kirken valgte systemet med bidrag som dens primære metode til at skaffe midler, fordi det er den mest retfærdige metode. De, som benytter kirkens faciliteter, bør være dem, der mest direkte bidrager til dens opretholdelse. Der opkræves ingen bidrag for kirkelige aktiviteter, der ikke består af auditering eller uddannelse, såsom introduktionsforedrag, etisk vejledning, assister til lindring af smerter og de mere traditionelle kirkelige aktiviteter som vielser, navngivning og begravelser.


Scientologers bidrag holder kirken i live og i gang, finansierer dens vidt udbredte programmer for sociale reformer, gør Scientologi kendt blandt folk, som måske ellers aldrig ville have haft mulighed for at benytte sig af den, og hjælper med til at skabe mere trygge og behagelige omgivelser for alle.